Nyheder

Program

Billetter

Udstillere

Din festival

Frivillige

Om os

I Grænselandets tegn med plads på balkon og uden spisning

Billetter til denne aften kræver ikke armbånd til Masker i Marsken.

Kom og vær med til en strikkelig hyggelig aften i grænselandets tegn i Tønders kulturhus - Schweizerhalle!

Masker i Marsken foregår lige på kanten mellem Danmark og Tyskland og er rundet af grænselandets historie om forbindelser på tværs af grænsen. Denne lørdag aften slår vi maskerne op til et patchwork af grænselandshistorier, musik og sange af Steffen Schulz, Mallemuk og folkBALTICA. Gennem tiden har området været præget af konflikter, krige og uvenskab, i dag lever danskere og tyskere side om side i fredelige sameksistens – og vi lover, at der bliver nok at fortælle og tale om i aftenens løb.

Strikkesalonen på scenen bestyres denne aften af chefredaktør for JydskeVestkysten Mads Sandemann og Kulturredaktør Hans Christian Davidsen fra Flensborg Avis.

De to fører os sikkert gennem aftenen og inviterer gæster på scenen. De to medier rummer i sig selv en ganske særlig historie idet de er hædret med en international pris for deres unikke grænselandssamarbejde.

Flensborg Avis er det ældste udkommende dagblad i Sønderjylland og stammer tilbage fra 1869. Før Genforeningen i 1920 var Flensborg Avis det største danske medie i Sønderjylland – det ændrede sig dog med genforeningen fordi størstedelen af abonnenterne pludselig befandt sig nord for grænsen.

JydskeVestkysten blev i 1991 skabt som en fusion af Jydske Tidende og Dagbladet Vestkysten. Jydske Tidende blev i 1929 etableret af Det Berlingske Officin som en gave til sønderjyderne efter Genforeningen i 1920. I dag er JydskeVestkysten – som en del af Jysk Fynske Medier – det største medie i Sønderjylland.

Fortællingen om mediesamarbejdet får vi helt sikkert undervejs, ligesom de to journalister i løbet af aftenen får gæster på scenen.

Aftenens program:
20.00 – 22.00 I grænselandets tegn. Mads Sandemann og Hans Christian Davidsen sætter scenen og invitere forskellige gæster i strikkesalonen. Undervejs får I musikalske indslag ved lokale musikere. Vi kommer omkring fortid, nutid, sprog og sindelag, sønderjysk kaffeborg - og kultur hen over grænsen. Du kommer til at opleve dansk, tysk, synnejysk og plattysk i én herlig forening.

22.00 – 23.00 Aftenen rundes af – baren er fortsat åben

Læs mere på hjemmesiden, hvor vi løbende opdaterer programmet med gæster i strikkesalonen.

Denne aften er for dig der ikke ønsker at spise med eller først har mulighed for at komme senere. Du vil få plads på balkonen med udsigt til scenen hvor underholdningen foregår.

Billetter til denne aften kræver ikke partout eller dagsbillet til Masker i Marsken.

}

Se også:

MorgenYoga ved Bente Jensen Ovesen fra Yogaværkstedet, fredag

MorgenYoga ved Bente Jensen Ovesen fra Yogaværkstedet, fredag

Dato 27 oktober 2023Tid 07:30 - 08:30Sted KulturcentretLokation Kiers Gaard, Søndergade 12, Arrangør Bente Jensen Ovesen fra YogaværkstedetPris 100 krKategori EventsTag Højer

Kom, kom, kom! og væk krop, sind og sanser med morgenyoga og meditation på smukke Kiers Gaard i Højer. Vi arbejder blidt kroppen igennem fra top til tå med gode stræk, enkle flows, meditation og afspænding, og bliver klar til resten af dagen.

Tag din y...

Mere info

Yoga i marsken ved Annette Gotthardsen, Fredag

Yoga i marsken ved Annette Gotthardsen, Fredag

Dato 27 oktober 2023Tid 07:30 - 08:30Sted StaldenLokation Klægager, Østerende 13, Ballum, Arrangør Annette GotthardsenPris 100 krKategori EventsTag Ballum

Kom til morgenyoga og få en god start på dagen. Jeg strikker et program sammen så vi kommer lidt rundt i kroppen. Med stræk, rotationer, små flow sekvenser og en afsluttende afspænding ønsker jeg at du får den her aahhhh fornemmelse i kroppen, som gerne skulle u...

Mere info

Introduktion til plantefarvning

Introduktion til plantefarvning

Dato 27 oktober 2023Tid 12:00 - 15:00Sted Storegade 21, HøjerLokation Storegade 21, Arrangør Cecilie Klindt fra VildspirePris 475 krKategori WorkshopTag Højer

Til denne workshop får du en introduktion til plantefarvning, så du kommer godt i gang. Vi snakker om gode farveplanter, fibre, forberedelse til plantefarvning, selve farvningen & efterbehandling. Vi farver på GOTS certificeret uld - en grå & en hvid base.

Mere info