Nyheder

Program

Billetter

Udstillere

Din festival

Frivillige

Om os

I grænselandets tegn med vadehavstapas

Billetter til denne aften kræver ikke armbånd til Masker i Marsken.

Kom og vær med til en strikkelig hyggelig aften i grænselandets tegn i Tønders kulturhus - Schweizerhalle!

Masker i Marsken foregår lige på kanten mellem Danmark og Tyskland og er rundet af grænselandets historie om forbindelser på tværs af grænsen. Denne lørdag aften slår vi maskerne op til et patchwork af grænselandshistorier, musik og sange. Gennem tiden har området været præget af konflikter, krige og uvenskab. I dag lever danskere og tyskere side om side i fredelig sameksistens, og vi lover, at der bliver nok at fortælle og tale om i aftenens løb.
Strikkesalonen på scenen bestyres af chefredaktør for JydskeVestkysten, Mads Sandemann og kulturredaktør Hans Christian Davidsen fra Flensborg Avis.

International hæder til de to medier
De to medier rummer i sig selv en ganske særlig historie, idet de er hædret med en international pris for deres unikke grænselandssamarbejde.
Fortællingen om mediesamarbejdet får vi helt sikkert undervejs, ligesom de to journalister i løbet af aftenen får gæster fra både nord og syd for grænsen. Vi kommer omkring fortid, nutid, sprog, sindelag, sønderjysk kaffebord og ikke mindst kultur hen over grænsen, og du kommer til at opleve dansk, tysk, synnejysk og plattysk i én herlig forening. Det hele krydres med fine musikalske indslag af Steffen Schulz, Mallemuk, folkBALTICA og en dejlig Vadehavstapas fra Skærbækcentret.
Du betaler en samlet pris for aftenen og skal blot selv købe drikkevarer i baren, der bestyres af musikforeningen Noldes Nabo, som udbreder kendskabet til folk-, jazz- og rockmusik.

Aftenens program:
17.00 Dørene åbnes. Velkomstdrink i foyeren
18.00 Velkomst v/Masker i Marsken
18.10 – 19.45 Middag og musikalsk indslag
20.00 – 22.00 I grænselandets tegn.
22.00 – 23.00 Aftenen rundes af med musikalsk indslag, og baren er fortsat åben
Læs mere her, hvor vi løbende opdaterer programmet med gæster i strikkesalonen.

Menuen denne aften består af Vadehavstapas som inkluderer:
Fanølaks på marineret salter
Rømørejer som mousse i butterdej
Marsk skinke og melonsalat
Pølser fra Højer og sylt
Små øl pølser med div. Dip
Kyllingeterrine med persille mayonaise
2 slags tærter (lun)
Røget Marsklam med mynte gele
Græskarkompot, soltørrede tomater, artiskokhjerter og oliven
Lys og mørkt brød, knækbrød og smør

}

Se også:

MorgenYoga ved Bente Jensen Ovesen fra Yogaværkstedet, fredag

MorgenYoga ved Bente Jensen Ovesen fra Yogaværkstedet, fredag

Dato 27 oktober 2023Tid 07:30 - 08:30Sted KulturcentretLokation Kiers Gaard, Søndergade 12, Arrangør Bente Jensen Ovesen fra YogaværkstedetPris 100 krKategori EventsTag Højer

Kom, kom, kom! og væk krop, sind og sanser med morgenyoga og meditation på smukke Kiers Gaard i Højer. Vi arbejder blidt kroppen igennem fra top til tå med gode stræk, enkle flows, meditation og afspænding, og bliver klar til resten af dagen.

Tag din y...

Mere info

Yoga i marsken ved Annette Gotthardsen, Fredag

Yoga i marsken ved Annette Gotthardsen, Fredag

Dato 27 oktober 2023Tid 07:30 - 08:30Sted StaldenLokation Klægager, Østerende 13, Ballum, Arrangør Annette GotthardsenPris 100 krKategori EventsTag Ballum

Kom til morgenyoga og få en god start på dagen. Jeg strikker et program sammen så vi kommer lidt rundt i kroppen. Med stræk, rotationer, små flow sekvenser og en afsluttende afspænding ønsker jeg at du får den her aahhhh fornemmelse i kroppen, som gerne skulle u...

Mere info

Introduktion til plantefarvning

Introduktion til plantefarvning

Dato 27 oktober 2023Tid 12:00 - 15:00Sted Storegade 21, HøjerLokation Storegade 21, Arrangør Cecilie Klindt fra VildspirePris 475 krKategori WorkshopTag Højer

Til denne workshop får du en introduktion til plantefarvning, så du kommer godt i gang. Vi snakker om gode farveplanter, fibre, forberedelse til plantefarvning, selve farvningen & efterbehandling. Vi farver på GOTS certificeret uld - en grå & en hvid base.

Mere info