Billetten er kun gyldig med partout- eller dagsbillet
Træd ind i en verden af ro og fordybelse, når vi kombinerer macramé og mindfulness til en meditativ og sanselig oplevelse.
En stille stund til fordybelse
Vi begynder workshoppen med en kort guidet meditation, der hjælper dig med at lande i nuet, finde fokus og skabe nærvær. Herefter arbejder du i et roligt tempo med enkle, gentagne macramé-teknikker, som lader dig fordybe dig i en skabende proces uden stress og præstation.
Hvad skal vi lave?
Du vil skabe små, simple macramé-projekter, der er designet til at være intuitive og meditative, så du kan fokusere på processen frem for kompleksiteten.
Refleksion & Craft Journal
Vi afrunder workshoppen med en fælles refleksion over oplevelsen og betydningen af langsom kreativitet i hverdagen. Du får også mulighed for at arbejde med en Craft Journal, specialdesignet ud fra Craft Psykologi-teorier, der understøtter mindfulness og kreativ fordybelse.
For dig, der…
• Ønsker en ny, afstressende måde at være kreativ på
• Vil opleve ro og nærvær gennem håndens arbejde
• Er nysgerrig på at kombinere mindfulness og håndværk
Lad dine hænder arbejde, mens tankerne falder til ro – jeg glæder mig til at dele denne fordybende oplevelse med dig!
Om underviseren:
Stine Drøgemüller er selvlært inden for macramé-håndarbejdsfaget. Hendes vej til macramé begyndte, da hun i 2019 pludseligt mistede sin far. Hun stødte tilfældigvis på håndværket gennem en YouTubevideo. Macramé blev hendes terapiform og frirum, når sorgen fyldte for meget. I dag driver hun virksomheden MAKRAM med missionen om at udbrede macramé – både som kreativ og sundhedsfremmende aktivitet og som en måde at fremstille boliginteriør. Hun bor det meste af året i sit kolonihavehus, hvor hun har sit MAKRAM-showroom, driver sin webshop med genbrugsgarn og afholder forskellige workshops. Stine udgav i 2023 den første danske Macramé bog, MAKRAM, i nyere tid og i 2024 udgiv hun bogen MIN KREATID.

Macramé & Craft Psykologi
Macramé & Craft Psykologi
Macramé & Craft Psykologi
Macramé & Craft Psykologi
Se også:
Workshop med Lærke Bagger
Workshop med Lærke Bagger
OBS: DENNE WORKSHOP AFHOLDES I APRIL OG IKKE UNDER MASKER I MARSKEN
Kom og vær med til Lærke Baggers MEGA WORKSHOP - Danmarks største og vildeste strikke - og hækleworkshop: stedet hvor håndarbejde, grin, tårer, LOL, dialekter, akrylgarn, cashmere, omso...
Kniplinger for begyndere
Kniplinger for begyndere
Er du en af dem, der har set kniplinger og har tænkt, at det kommer jeg aldrig til at lave? Det er for svært, eller det har jeg ikke tid til? Så deltag i workshoppen og få en indsigt i kniplingernes vidunderlige verden.
Kniplingerne har ændret sig meget...
Grundkursus i plantefarvning
Grundkursus i plantefarvning
Drømmer du om at udforske den farverige verden af plantefarvning? På dette grundkursus får du mulighed for at prøve at farve dit eget garn med naturlige farvestoffer.
Vi farver både med planter fra den danske natur og med historiske farvestoffer som Kra...