Billetten er kun gyldig med partout- eller dagsbillet
Kom i gang med restegarn! En anderledes workshop, hvor du får et skub i retning mod resteprojekter og fornyet inspiration til hvordan du kan bruge dine rester.
Nanna og Matilde elsker, i fællesskab med andre, at strikke med rester i forskellige kvaliteter, farver og tykkelser. Til denne workshop vil du blive undervist i forskellige metoder til at bruge restegarn. Du vil komme (lidt) ud af din comfortzone, hvad angår farvevalg og garnkvaliteter, og Nanna og Matilde vil forsøge at overskueliggøre det at strikke med rester. Derudover tager de nogle af deres egne projekter strikket i restegarn med som inspiration. Efter workshoppen vil du have mere mod på og tillid til at kaste dig ud i et resteprojekt. Alle deltagere vil modtage én Garn & Glimmer-opskrift.
Vores workshop er for alle uanset niveau, dog er det en fordel at du kan strikke eller hækle.
Du skal selv medbringe:
• Strikkepinde
• 5-10 nøgler restegarn i forskellige størrelser, kvaliteter, farver og evt. noget der vækker nogle følelser i dig. (Garn & Glimmer, Nanna og Matilde, har også lidt restegarn med)
Om GARN & GLIMMER:
Matilde og Nanna kalder sig selv for “Et Farverigt Venskab”. De har podcasten “GARN&GLIMMER” på YouTube, hvor de igennem videoer har skabt et online strikkefællesskab og deler deres glæde for strik og farver.
Matilde og Nanna elsker at strikke med farver og restegarn, og at opdage nye designere, som ikke alle kender. De har en anderledes tilgang til strik end den “klassiske”, da alting ikke behøver at blive helt perfekt, og de værdsætter de små fejl, som gør vores projekter unikke.
Kærligheden til restegarn og farver afspejles også i deres strikkeopskrifter, og deres ambition er at de skal være sjove at strikke. Derfor opfordrer de til, at man strikker i farver, man elsker, og måske går på opdagelse i sit eget garnlager. Det vigtigste er, at man bliver glad af projektet og glæder sig til det færdige resultat.
“Vores mål med vores online fællesskab er at få flere til at strikke og bidrage til nye strikkefællesskaber. Vi har selv oplevet hvordan strik har hjulpet os igennem både de gode og mindre gode tider. Strik har ført os, Nanna og Matilde, sammen, og det er vi evigt taknemmelige for. Det vil vi gerne forsøge at give videre til andre.”

Strik med restegarn
Strik med restegarn
Strik med restegarn
Strik med restegarn
Se også:
Workshop med Lærke Bagger
Workshop med Lærke Bagger
OBS: DENNE WORKSHOP AFHOLDES I APRIL OG IKKE UNDER MASKER I MARSKEN
Kom og vær med til Lærke Baggers MEGA WORKSHOP - Danmarks største og vildeste strikke - og hækleworkshop: stedet hvor håndarbejde, grin, tårer, LOL, dialekter, akrylgarn, cashmere, omso...
Kniplinger for begyndere
Kniplinger for begyndere
Er du en af dem, der har set kniplinger og har tænkt, at det kommer jeg aldrig til at lave? Det er for svært, eller det har jeg ikke tid til? Så deltag i workshoppen og få en indsigt i kniplingernes vidunderlige verden.
Kniplingerne har ændret sig meget...
Grundkursus i plantefarvning
Grundkursus i plantefarvning
Drømmer du om at udforske den farverige verden af plantefarvning? På dette grundkursus får du mulighed for at prøve at farve dit eget garn med naturlige farvestoffer.
Vi farver både med planter fra den danske natur og med historiske farvestoffer som Kra...