Nyheder

Program

Billetter

Udstillere

Din festival

Frivillige

Om os

Udstillerområde Væveriet og Multisalen, Fredag

Kræver partout- eller dagsbillet

I vores skønne udstillerområder i Højer – nemlig Væveriet og Multisalen – samt i Ballum på den gamle marskgård, Klægager, kan du opleve de cirka 50 udstillere, der er tilmeldt Masker i Marsken 2023. Her finder du både den lille garnbutik og de større brands, ligesom du finder udstillere med garn- og strikkerelaterede varer, som fx tasker og andre strikke-gadgets.

Væveriet og Multisalen ligger i den gamle tæppefabrik i Højer, og den markante industribygning har stor historisk værdi for byen og egnen og er for ganske nylig renoveret af Højer Designefterskole. Fra 1930 og cirka 40 år frem var Højer Tæppefabrik den mest betydningsfulde aktør i Højer. Mange beboere i Højer har i tidens løb været ansat på fabrikken. I starten af 90erne lukkede fabrikken for alvor ned, da der blev indgivet konkursbegæring i september 1992. Bygningen har, indtil Højer Designefterskole renoverede den, været brugt som lagerlokale.

Vores udstillerområder på den gamle, firelængede og prisbelønnede marskgård, Klægager, finder du i Laden. Klægager, der også kaldes ”Den gamle digegreves gård”, stammer fra 1857 og blev hovedsageligt bygget af genbrugsmaterialer såsom sten fra Trøjborg og andre nedlagte gårde og drivtømmer. Gården har været ejet af samme familie siden. Glæd dig til at opleve denne vidunderlige perle og møde ejerne Ruth og Christian samt deres søn Jannick, der som 7. generation er i fuld gang med at tage over. Hvis du synes, at du har set Jannick et eller andet sted, er det måske i biografen, hvor han har medvirket i store danske spillefilm som ”Kunsten at græde i kor” og ”Hvidstensgruppen – de efterladte”.

}

Se også:

MorgenYoga ved Bente Jensen Ovesen fra Yogaværkstedet, fredag

MorgenYoga ved Bente Jensen Ovesen fra Yogaværkstedet, fredag

Dato 27 oktober 2023Tid 07:30 - 08:30Sted KulturcentretLokation Kiers Gaard, Søndergade 12, Arrangør Bente Jensen Ovesen fra YogaværkstedetPris 100 krKategori Events

Velkommen til MorgenYoga på Masker i Marsken. Strikke- og hæklerier kræver gode fingre, skuldre & nakke, og her er den blide MorgenYoga helt ideel. Vi vækker langsomt krop og sind med gode stræk og guidet meditation i de dejligste omgivelser. Medbring underlag el...

Mere info

Introduktion til plantefarvning

Introduktion til plantefarvning

Dato 27 oktober 2023Tid 12:00 - 15:00Sted KeramikværkstedetLokation Kiers Gaard, Søndergade 12, 6280 Arrangør Cecilie Klindt fra VildspirePris 475 krKategori Workshop

Til denne workshop får du en introduktion til plantefarvning, så du kommer godt i gang. Vi snakker om gode farveplanter, fibre, forberedelse til plantefarvning, selve farvningen & efterbehandling. Vi farver på GOTS certificeret uld - en grå & en hvid base.

Mere info

Udstillerområde Klægager, Fredag

Udstillerområde Klægager, Fredag

Dato 27 oktober 2023Tid 12:00 - 17:00Sted KlæagerLokation Østerende 12, Ballum, Arrangør Masker i MarskenPris Gratis med partout- eller dagsbilletKategori Gratis events

I vores skønne udstillerområder i Højer – nemlig Væveriet og Multisalen – samt i Ballum på den gamle marskgård, Klægager, kan du opleve de cirka 50 udstillere, der er tilmeldt Masker i Marsken 2023. Her finder du både den lille garnbutik og de større brands...

Mere info