Nyheder

Program

Billetter

Udstillere

Din festival

Venskabsmasker

Frivillige

Om os

Nyhedsbrev

Seneste afsluttede Begivenheder

Plantefarvning

Keramikværkstedet Kiers Gaard, Søndergade 12, Højer

Til denne workshop får du en introduktion til plantefarvning, så du kommer godt i gang. Vi snakker om gode farveplanter, fibre, forberedelse til plantefarvning, selve farvningen & efterbehandlingen. Vi farver på GOTS certificeret uld - en grå og en hvid base.

Vi farver i to farvebade - birk (som giver grøn/gul) og cochenille (som giver rød/pink).

Oven i deltagerprisen kommer der materialegebyr på 150,- for det får du fire nøgler 50g forberedt GOTS-certificeret uld. Beløbet betales direkte til underviseren.

Om underviseren:
Strik er et håndværk, hvori man lægger mange timer, tanker og kærlighed i at skabe et lækkert produkt. På samme måde gør Cecilie sig også mange tanker om tilblivelsen af garnet - lige fra udvælgelsen af garnbasen til indsamling af plantemateriale og farvning, samt hvordan hun gør det på en måde, så hele processen er mest muligt skånsom overfor vores natur. Og så betyder det rigtigt meget for Cecilie, at du bliver glad for dit færdige strik, så det bringer glæde i mange år fremover.

525 kr

Flerfarvet garn med plantefarver

Grøbleriet Storegade 21, 6280 Højer

Er du klar til at tage din plantefarvning til det næste niveau? Så tilmeld dig dette spændende kursus undervist af Lotte Denckert, hvor du vil lære at farve flerfarvet garn med plantefarver.

Du vil lære flere forskellige teknikker til at skabe flerfarvet garn og plantespeckles med simple remedier og primært tørrede planter. Undervejs lærer du også om de forskellige planter og hører lidt om historien bag plantefarvning og de forskellige plantematerialer.

Uanset om du er nybegynder eller en garvet plantefarver, vil du tage masser af viden med dig hjem om, hvilke planter der egner sig bedst til flerfarvet garn, og hvordan du selv laver flerfarvet garn. Du får 3 fed økologisk garn med dig hjem, som du selv har farvet.

På kurset arbejder du selv med dine tre fed og bestemmer helt hvilke planter du vil bruge. Så hvis du også gerne vil lære at lave smukke flerfarvede garner med naturens egne farvestoffer, så er dette et kursus for dig.

Du skal selv medbringe:
Tøj der må blive beskidt eller forklæde
3 fryseposer
1-2 syltetøjsglas på ca. 500 ml
Evt. løgskaller fra gule eller røde løg

Materialepris:
Der er en materialepris på 250kr som dækker 3 fed økologisk uldgarn a 50g, plantematerialer til at farve med og et digitalt kompendium med alt info, du skal bruge for at fortsætte derhjemme.

Om underviseren:
Lottes eventyr i den magiske verden af naturlige farver begyndte, da hun første gang dykkede ned i en farvegryde med noget billigt uldgarn fra Rema 1000. Den forvandling, der fandt sted, da det hvide garn gradvist blev indhyllet i de smukkeste farver, var som magi, der udfoldede sig for øjnene af Lotte, magi skabt med hendes egne hænder.

Fascinationen for planter og farver har været en uophørlig kilde til glæde over de sidste mange år, og Lotte kan næsten ikke stoppe med at farve, når hun først er i gang. Det var Lottes moster, der første gang indførte hende i kunsten at plantefarve, og hendes passion for farver, planter og uld smittede af på Lotte, der elsker den overraskelse og spænding, der følger med, hver gang man fisker en ny farve op af gryden.

525 kr

Grundlæggende teknikker i plantefarvning

Keramikværkstedet Kiers Gaard, Søndergade 12, Højer

Vi arbejder med:
Bejdsning med alun
- en skånsom og effektiv metode til at forberede garnet til farvning.
Rød farve fra kraprod
– en klassisk plantefarve med dybe historiske rødder.
Gul farve fra rejnfan eller lyng
- giver varme og levende nuancer.
Grøn farve
- skabt ved at efterbehandle den gule farve med jernvitriol, som giver smukke olivengrønne toner.

Du lærer:
- Grundlæggende teknikker i plantefarvning
- Hvordan du bejdser garnet korrekt
- Hvordan forskellige planter og mineraler påvirker farveresultatet
- Hvordan du kan eksperimentere med nuancer og overfarvning

Praktisk info:
Materialer:
- Du skal forvente at bruge 150 g garn som du køber på kurset

Underviser:
- Bente og Katrine fra By-Bjørg

For hvem?
- Kurset er for alle – både begyndere og dem med erfaring i plantefarvning.
- Du behøver ingen forkundskaber, kun lysten til at lære og eksperimentere.

700 kr