Nyheder

Program

Billetter

Udstillere

Din festival

Venskabsmasker

Frivillige

Om os

Nyhedsbrev

Hohenwarte

Et fortryllende sted, idylliske omgivelser, fantastiske mennesker og plads til alle. Hohenwarte Bondegårdsferie er en perle midt i marsken. Hohenwarte blev opført i 1878 og fungerede indtil 1900-tallet som gods, hvorefter det blev brugt som forsøgsstation. 

I 1991 erhvervede Aase og Andreas Paulsen sig Hohenwarte. Han var entreprenør og ønskede sig en forandring. Hun havde længe ønsker sig et lille pensionat. Hohenwarte blev stedet, hvor de begge kunne få, hvad de ønskede sig. Det blev dog ikke et lille pensionat, som Aase havde drømt om, for allerede i 1992 udvidede ægteparret med 10 værelser. I 1993 udvidede de med yderligere 10 værelser, og i 1994 måtte de endnu engang udvide, og byggede 11 værelser til. Hohenwarte har i dag 96 sengepladser, fordelt på 31 værelser, hvoraf de 20 er med eget bad og toilet, og det 11 er med fælles bad. Herudover finder man på Hohenwarte 2 festsale, en middagscafé og over 100 dyr. 

I 1999, 29 år gammel, overtog Vivi Paulsen Hohenwarte efter sine forældre, og hun blev således 2. generation på stedet. Med hende fulgte også hendes to sønner, Andreas, som i dag er 32 år, og Emil, som i dag er 28 år. Indtil år 2000 boede Vivis forældre sammen med de yngre generationer på Hohenwarte. Dette gav hende en kærkommen mulighed for en glidende overgang, hvor hendes forældre var behjælpelige og med deres erfaring kunne guide Vivi i sin opstart. 

I dag driver Vivi Hohenwarte sammen med sin mand, Dres. På Hohenwarte kan man holde bondegårdferie, fester, kurser eller opleve traditionelt Sønderjysk kaffebord. På stedet finder man også en mini dyrepark – her bor nemlig omkring 100 dyr, i alt 20 forskellige arter. 

Ydermere finder man på stedet en hyggelig middagscafé, som dagligt er åben fra 1. maj til 1. november, eller efter aftale. 

Velkommen på Hohenwarte!