En weekend med mindfulness

Start weekenden i Højer med Yoga Nidra fra morgenstunden, så du får en frisk start på dagen. Efter Yoga Nidra kan du nyde stilheden og de flotte omgivelser omkring Kiers Gaard, inden du besøger Væveriet med udstillerstandene, Bonevoksfabrikken med voksenfritteren eller Kiers Gaard for at samle energi i strikkesalonen. Efter et par timer med indsamling af inspiration, frokost og hygge er det tid til workshoppen ”Mindful-craft”, der sætter fokus på teknikker til at skabe ro. Dagen slutter af med en lækker aftensmad i Højer, inden dagen i morgen fortsætter mod Ballum.

Lørdag starter enten med Strik & stress af i Højer eller Blid morgenyoga med fokus på elasticitet på Klægager. Hvis du er til yoga på Klægager, kan du bagefter synge med på fine sange til morgensang, som foregår samme sted. Efterfølgende åbner både strikkesalonen og udstillerstandene på Klægager – så endnu en dag med inspiration og hyggestrik. Brug eftermiddagen sammen med andre strikkeglade mennesker, eller nyd naturen i området omkring Ballum eller Løgumkloster, og efter aftensmaden kan du deltage i strikkemeditation på Løgumkloster Højskole.

Søndag sover du længe, går en tur i marsken og nyder efterårsfarverne på træerne. Bagefter besøger du udstillerstandene i både Højer og Ballum, får sagt farvel til nye bekendtskaber i strikkesalonen og voksenfritteren og får det sidste garn med hjem, inden du om eftermiddagen afslutter weekenden med strikkemeditationskoncert i Løgumkloster Kirke. Efter en fredfyldt, inspirerende og anderledes weekend er du fyldt op med energi, gode strikkeopskrifter og godt humør.

En weekend med ny begynderstrik

Start din weekend i Ballum, hvor du besøger udstillerstandene samt strikkesalonen på Klægager. Her får du inspiration og viden fra strikkere, der har været i gang i mange år. Oplev desuden det officielle åbningsevent kl. 12.  Efterfølgende gør du klar til workshoppen ”Strikkeprøver” samme sted. Efter en hel dag på Klægager i Ballum venter et spændende og lærerigt show, når Bagger og Feldthaus taber masken i Schweizerhalle i Tønder. Har du tid og overskud, så kig forbi Garn By Jacobsen, der ligger i Tønder midtby, hvor der er drop-in-strik i butikken fra kl. 19 til 21.

Lørdagen forsætter i Tønder hvor du får morgenmad på Cafe Victoria, inden turen går videre til Højer hvor workshoppen Macramé Mandala på Kiers Gaard, hvor GoKrea guider dig igennem hver knude og fortæller, hvordan du kan skabe dit eget vægophæng. Dette kursus er velegnet for både nybegyndere og mere rutinerede. Efter workshoppen er det tid til at udforske strikkesalonen, de andre udstillerstande på Væveriet samt voksenfritteren på Bonevoksfabrikken, og det hele er i gåafstand fra workshoppen på Kiers Gaard

Søndagen fortsætter i Højer med enten en workshop for nybegyndere, der handler om finesser fra start til slut på Kiers Gaard eller workshoppen ”Aldrig strikket før” på Bonevoksfabrikken. Bagefter er det tid til refleksion over weekendens indkøb og oplevelser, mens Det Sønderjyske Kagebord bliver udforsket på Klægager i Ballum.

En weekend med øvet strik

Weekenden starter i Ballum tidligt fredag morgen, hvor der er yoga med Anita på Klægager. Efter nogle skønne øvelser og lidt at spise er det tid til at udforske udstillerstande og strikkesalonen på Klægager, inden turen går videre til Højer. I Højer venter workshoppen ”Strik din egen udgave af sort sol” hos Hanne i Højer, og dagen slutter i Højer med et dejligt måltid, inden resten af weekenden begynder.

Lørdagen fortsætter i Højer, hvor der er workshop omkring blåhvaler, strikketøj og bæredygtighed, som viser, hvordan vi igennem vores passion for strik kan bidrage til verdens sundhed. Om eftermiddagen er foredraget ”Fra plastikkirurgi til teststrikker” oplagt at besøge – og husk at kigge forbi voksenfritteren! Aftenen byder på god musik og lækker mad, når Kulturhus Emanuel byder indenfor fra kl. 18.

Om søndagen går turen til Højer, hvor du kan deltage i workshoppen ”Få succes med dine strikkeprojekter” og få designfif. Du kan også prøve at strikke en ministrømpe i tyrkisk opslagning til workshoppen ”Ny sokkehæl”, som også foregår i Højer. Eftermiddagen foregår i Skærbæk, hvor der synges ind i Højskolesangen i Kulturhuset Emanuel.

En weekend for den lille pengepung

Weekenden starter i Ballum, hvor der på Klægager er blid morgenyoga med Anita (100 kr.). Efter du har strakt ud og fået lidt lækker morgenmad, er det tid til at gå på opdagelse blandt de mange udstillerstande og i strikkesalonen, som begge finder sted på Klægager. Derefter går turen til Højer, hvor workshoppen ”Mindful-craft” (200 kr.) finder sted på Kiers Gaard. Bagefter er der masser af tid til at besøge endnu flere udstillerstande på Væveriet, strikkesalonen og voksenfritteren, som er indenfor gåafstand i byen. Fredag aften bliver brugt i Tønder by, hvor der skal spises lækker mad og aflægges et besøgt i strikkebutikken Garn By Jacobsen, som denne aften holder drop-in-strik. (Gratis)

Lørdag formiddag er der morgensang i Højer (gratis) og mulighed for at få en lækker frokost, inden foredraget med Slavi Thomsen – Mand med pinde – på Bonevoksfabrikken (95 kr.).  Senere på dagen kan du – samme sted – deltage i workshoppen ”Fra tegner til designer” (95 kr.), inden dagen slutter i Hjerpsted Kirke, hvor Strikkeensemblet giver koncert. (gratis)

Søndag formiddag er der to spændende workshops i Højer – så hvad lyder mest spændende? ”Håndfarvning og luksusfibre” på Kiers Gaard (95 kr.) eller foredraget “Mit farverige univers” på Bonevoksfabrikken (95 kr.). Fra kl. 14 byder tre skønne damer på strikkesalon, eksklusive live-podcast og likørsmagning  
´Mens vi strikker´ i Tønder på Tønder kulturhus (140 kr.). Weekenden har nu budt på utrolige mange oplevelser til en god pris.

Gratis oplevelser med endagsbillet eller partoutbillet

Fredag:

Højer: Voksenfritteren på Bonevoksfabrikken fra kl. 12-18, Strikkesalon på Kiers Gaard fra kl. 12-18 og udstillerstande i Væveriet og Multisalen.

Ballum: Udstillerstande og strikkesalon på Klægager fra kl. 12-18.

Tønder: Drop-in-strik i Strikkebutikken Garn By Jacobsen fra kl. 19-21

 

Lørdag:

Højer: Morgensang på Bonevoksfabrikken fra kl. 09.30-10, strikkesalon på Kiers Gaard fra kl. 10-18, udstillerstande på Væveriet/Multisalen, voksenfritteren på Bonevoksfabrikken fra kl. 12-17. Koncert med Strikkeensemblet i Hjerpsted Kirke kl. 19.30.

Ballum: Morgensang på Klægager fra kl. 09.30-10, udstillerstande og strikkesalon på Klægager fra kl. 10. – 18.00.

Tønder: Drop-in-strik i Strikkebutikken Garn By Jacobsen fra kl. 19-21.

Søndag:

Højer: Udstillerstande på Væveriet/Multisalen fra kl. 10-16, strikkesalon på Kiers Gaard fra kl. 10-16, voksenfritteren på Bonevoksfabrikken fra kl. 12-15.

Ballum: Udstillerstande og strikkesalon på Klægager fra kl. 10-16. Talk med Anne Sofie Sørensen om selvkærlighed og håndstrik på Klægager kl. 10.30 – 11.30

Løgumkloster: Strikkemeditationskoncert i Løgumkloster Kirke kl. 16.

I løbet af weekenden vil der desuden være pop-up events og talks i både strikkesalonen og voksenfritteren.

En praktisk miniguide for weekenden

Miniguiden er for dig, der gerne vil have praktiske informationer omkring Masker i Marsken før weekenden starter. Miniguiden vil løbende blive opdateret med oversigtskort osv. Læs mere og udskriv din egen udgave af miniguiden