Nyheder

Program

Billetter

Udstillere

Din festival

Venskabsmasker

Frivillige

Om os

KnitAlong Masker i Marsken 2023

i samarbejde med Kit Couture #maskerimarskenKAL

Til dette års Masker i Marsken har vi indgået et skønt samarbejde med Kit Couture, hvor vi sammen skal kreere en RØMØ-model. Opskrifter og kits til de forskellige modeller kan købes gennem kitcouture.dk. Vi er endda så heldige, at Kit Couture tilbyder 15% rabat på alle kits og opskrifter til RØMØ-modellerne, hvis du deltager i årets KAL. Brug koden MiM2023. Den gælder helt frem til 31. oktober 2023.

OM RØMØ
Rømø er et organisk og levende design med store, abstrakte blomster i smukke farver, designet af HVASS&HANNIBAL. De store blomster giver designet flotte, grafiske linjer med et feminint touch. Rømø kan strikkes som en sweater, en slipover til dame og børn eller broderes til en clutch.

Vi sætter denne garntastiske KnitAlong i gang nu, så der er god tid til at lege med og kreere fine Rømø-designs. Undervejs opfordrer vi til, at du deler processen på Instagram med #maskerimarskenKAL. På Facebook kan du dele billeder i gruppen Masker i Marsken – mens vi venter. Så deltager du nemlig i konkurrencer om skønne præmier fra vores fantastiske sponsorer.

Der bliver udtrukket præmier undervejs, fx partoutbilletter til Masker i Marsken. Der udloddes også præmier under Masker i Marsken, hvor du bl.a. kan vinde 1 uge i sommerhus fra Feriepartner Rømø til en værdi af 5000 kr.

Vi glæder os til at se dine kreationer på sociale medier undervejs og den sidste weekend i oktober i Højer. Vi håber endda, at du har lyst til at vise dit eller dine resultater på scenen, hvor vi vil lave et brag af et modeshow med de skønne resultater.

Deltagende modeller fra Kit Couture:
Rømø Strik Sweater, Rømø Strik Slipover samt Rømø Broderi Clutch

HUSK:

  • Det er GRATIS at strikke med!
  • Du skal ikke melde dig til KnitAlong, du skal bare strikke med, hvis du har lyst.
  • Du skal strikke i dit eget tempo. Der er ingen slutdato, men vi håber, at du har lyst til at vise dit resultat frem på Masker i Marsken 2023 sidste weekend i oktober.
  • For at deltage i konkurrencerne, skal du dele billeder på Instagram med #maskerimarskenKAL samt følge @masker_i_marsken. Husk at have en offentlig profil, så vi kan se dine billeder
  • For at deltage i konkurrencerne, skal du dele billeder på Facebookgruppen Masker i Marsken – mens vi venter
  • Opskrift og kits finder du hos kitcouture.dk