Nyheder

Program

Billetter

Udstillere

Din festival

Venskabsmasker

Frivillige

Om os

Nyhedsbrev

KLOSTERDAGE 

MASKER I MARSKEN
24 – 27. OKTOBER 2025

Løgumkloster Refugium

Lad Refugiet danne ramme om din deltagelse i landsdelens strikkefestival; ”Masker i marsken”.
Med i prisen er, udover ophold, en partoutbillet til festivalen, rundvisning i kloster, refugie og kirke, morgenmeditation i Kapitelsalen samt strikkelæsning i Pejsestuen søndag aften. OBS. Frokost, eftermiddagskaffe og middag lørdag er ikke med i opholdet (kan tilkøbes – forudbestilles).
Madpakke (pris 75 kr.) eller sandwich + 1 stk. frugt (pris 45 kr.) til lørdag kan tilkøbes og bestilles en uge før ved henvendelse til Refugiet.
Ønsker du at deltage i festivalens mange workshops købes billetter hertil på hjemmesiden: www.maskerimarsken.dk
”Masker i Marsken er en strikkefestival for alle strikkere – uanset kunnen og ambitioner. Ideen er at kombinere Masker, Marsken og Mindfulness og lave en festival, som byder på debatter, foredrag og workshops for såvel garvede strikkere som dig, der gerne vil i gang med at strikke. Hertil kommer musik, god mad, inspiration og mulighed for at dele begejstringen for håndværk!

Fredag den 24. oktober
14.00 Værelserne er klar
14.30 Kaffe og hjemmebag i Pejsestuen
15.00 Velkommen til Refugiet og omvisning på Refugie, Kirke og Kloster
17.30 Aftensang i Klosterkirken
18.00 Middag
19.00 Aftenkaffe

Lørdag den 25. oktober
7.00 – 7.30 Morgenstilhed i Kapitelsalen
7.30 – 9.15 Morgenmad
8.30 Morgensang i Kapitelsalen
10.00 – 13.00 Foredrag: ”Craft psykologi” med frokost
Vi ved, at vi får det godt af at arbejde med vores passion/hobby. Vi glemmer alt andet for et stykke tid, når vi helliger os arbejdet med craft. Men hvorfor er det sådan? Hvad er psykologien bag? v. Anne Kirketerp, uddannet håndarbejdslærer og psykolog, Ph.d.
Køb billet her
13.00-15.30 ”Følsomt broderi med kaffe og brødtorte på Refugiet”
Kom helt ned i gear og udtryk dig kreativt gennem broderi.
Du kan lære at brodere tekster i frihånd og finde dit eget poetiske udtryk. Kris Jensen frihåndsbroderer under navnet ”Følsomt Broderi” (@foelsomt_broderi på Instagram) om håb, usikkerheder og transformationer.
Køb billet her

Søndag den 26. oktober
7.00 – 7.30 Morgenstilhed i Kapitelsalen
7.30 – 9.15 Morgenmad
10.30 Gudstjeneste i Klosterkirken
12.00 Frokost. Ønskes i stedet for madpakke gives besked til Refugiet senest en uge før.
16.00 Strikkefestival slutter officielt
18.00 Middag
19.00 Aftenkaffe
20.00 Strikkehøjtlæsning i Pejsestuen

Mandag den 27. oktober
7.30 – 9.30 Morgenmad/ brunch
8.30 Morgensang
Afrejse i løbet af formiddagen

Løgumkloster Refugium blev indviet i 1961 med det formål at skabe rammer for roen. Bygget sammen med det gamle cistercienserkloster og skabt til hvile, fordybelse og nye erkendelser. Refugiet er tegnet af Rolf Graae og Richard Aas i slutningen af 50’erne og totalindrettet af Børge Mogensen.
Der er morgensang i den smukke kapitelsal og aftensang i kirken fra mandag til lørdag. Vi spiser sammen og begynder måltidet med et vers. De fredfyldte værelser er centreret omkring en skøn atriumhave. Ved stuerne er der aviser og tidsskrifter. Der er bibliotek, mulighed for at låne kunst til værelset, cykler til ture, fitnesskort og marsk og urskov tæt på. Vores køkken laver den skønneste mad og det dejligste hjemmebag til alle. Velkommen her!

PRIS PR. PERSON / 4 DAGE
Inkl. partourbillet til Masker i marsken (værdi 270 kr.)
Lille enkeltværelse: 3245 kr. Dobbeltværelse: 3095 kr.
Enkeltværelse: 3395 kr. Stort dobbeltværelse: 3245 kr. Der er linned og håndklæder. Værelset er til rådighed til kl. 10 på afrejsedagen. Det er muligt at booke et specifikt værelse eller værelsesgang i huset, det koster 250 kr. og bookes ved tilmelding.

TILMELDING www.loegumkloster-refugium.dk, mail@loegumkloster-refuigum.dk eller T: 7474 3301.

VÆR I ROEN? Ekstra dag inkl. fuld forplejning før programmet kan tilkøbes for kun 795 kr. pr. person. Og der er særpris på at blive en ekstra dag efter programmet til kun 500 kr. pr. person.

REFUGIERYTMEN
8.30: Morgensang i Kapitelsalen (man.-lør.)
17.30: Aftensang i Kirken (man.-lør.) – onsdag med nadver.
Søndag kl. 10.30 Højmesse
Morgenmad kl. 7.30-9.15.
Frokost kl. 12.00.
Aftensmad kl. 18.00.