Bliv praktikant hos Masker i Marsken
Vær med til at udvikle dette års Masker i Marsken og afprøv dine studiekompetencer i praksis.
Forløbet er fleksibelt, og perioden og arbejdstimerne kan tilrettelægges, så de passer til dig og dit studie. Som praktikant hos Masker i Marsken kommer du til at være med til kurateringen af festivalprogrammet, afviklingen af events og at være i løbende dialog med udstillere, undervisere og frivillige.
Vi er en lille organisation med to ansatte og en arbejdende bestyrelse på seks personer. Derfor er der rig mulighed for, at du kan udvikle dine kompetencer med selvstændige opgaver.
Vi planlægger dine opgaver ud fra dine ønsker og vores aktuelle behov. Det kunne være opgaver som online markedsføring, webudvikling, sociale medier, gæstekontakt og frivilligkoordinering, vagtplanlægning og meget mere.
Vi søger dig, der:
- er i gang med en relevant uddannelse
- arbejder selvstændigt og er velstruktureret
- har mulighed for at arbejde under selve festivalen og er indstillet på praktisk arbejde
- er interesseret i hvordan kultur kan bidrage til vores samfund
- har stærke skriftlige kompetencer på dansk, men også gerne engelsk og tysk
- har erfaring eller interesse indenfor kommunikation på SoMe og web
Masker i Marsken er en strikkefestival i Tøndermarsken, der i 2025 afholdes for fjerde gang. I år afholdes Masker i Marsken den 24. – 26. oktober. Vi har lokationer flere steder i Tøndermarsken, men hovedparten af vores aktiviteter er i Højer.
Dit arbejdssted vil primært være vores kontor i Tønder, men der vil også være mulighed for hjemmearbejdsdage. Kontakt fastmaske/eventkoordinator Helle Schack for yderligere info: helle@maskerimarsken.dk eller 8182 4562.
Ansøgningsfrist: Vi vurderer ansøgninger løbende, så kontakt os gerne hurtigt muligt. Ansøgninger sendes til info@maskerimarsken.dk
