Nyheder

Program

Billetter

Udstillere

Din festival

Venskabsmasker

Frivillige

Om os

Nyhedsbrev

Østerstur

Sank østers i Vadehavet og tilbered dem på flere spændende og velsmagende måder i køkkenet eller over åben ild på Højergård.

Dagstur med alt inkluderet

Under Masker i Marsken kan du deltage i en tur lørdag den 25. oktober 2025.

Oplev Vadehavet, Nationalparken og vores verdensarv fra sin mest generøse side! Siden middelalderen er der blevet skrabet østers i Vadehavet, fra 1759 blev de pakket og opbevaret i østerspakhuset på Kiers Gård i Højer inden forsendelse bl.a. til det russiske hof. I de senere år har stillehavsøsters indtaget bankerne i Vadehavet.

Vores erfarne naturguider tager dig med ud til østersbankerne ved lavvande, hvor vi plukker alle de østers, vi kan spise. Det er en uforglemmelig oplevelse at spise stillehavsøsters direkte fra naturens spisekammer. Vi plukker også godt med østers til at tage med hjem til Højergård.

Fra østersbankerne går det tilbage på Højergård, hvor du med en engageret madguide lærer at åbne, tilberede og spise østers på spændende og velsmagende måder i køkkenet eller over åben ild. Du er også velkommen til at tage østers med dig hjem. Det er altid på eget ansvar.

 

INKLUDERER:

  • Kaffe, the og en varm suppe på Højergård
  • Bustransport til og fra strandengen
  • Østerstur og introduktion med erfaren naturguide
  • Østersevent med erfaren madguide på Højergård
  • Alle de østers du kan spise og tage med hjem.

Rabat

Som deltager ved Masker i Marsken 2025 tilbyder Vadehavets Oplevelser dig 15% rabat på turene. Brug rabatkoden MIM2025 , når du køber din billet.