Masker i Masken – Danmarks nye strikkefestival – er en podcast om, hvordan en strikkefestival i det sønderjyske bliver til. Det er historien om, hvordan ideen blev skabt, og det er fortællingen om, hvorfor masker, marsk og mindfulness er vigtige pejlemærker for de seks Maskerinder, der står bag. Vi følger festivalen helt frem til sidste weekend i oktober, hvor strikkelystne danskere inviteres til en strikkelig weekend i Tøndermarsken i Sønderjylland.

Episoden 1  handler om, hvordan en mindfulness tur til Kreta, halvsløj græsk rødvin, en striksweater in the making og bagsiden af en hvid dækkeserviet blev afsættet til Danmarks nye strikkefestival – en festival, der sætter fokus på masker, marsk og mindfulness.

Episode 2 handler om masker, garn, sværhedsgrader, teknikker – og om hvorfor det at strikke og hækle, er for alle. Hør i øvrigt om, at årsagen til, at nogle gør for meget rent, er, at de har købt for lidt garn.

Episode 3 handler om marsken, og du kan høre, hvordan og hvorfor marsken passer så godt til festivalens to øvrige omdrejningspunkter, masker og mindfulness.

Du får også at vide, hvordan skolebørn i Tønder Kommune bliver involveret i Masker i Marsken og hvad de frivillige, også kaldet Hjælpemaskerne, allerede er i gang med.

Episode 4 handler om mindfulness og om de sundhedsfremmende effekter af håndens arbejde. Hør forsker og forfatter til bogen ”Craftspsykologi” Anne Kirkerterp i dialog med forstander for Løgumkloster Refugium Helle Skaarup i fornøjelig og indsigtsfuld dialog med maskerinderne. Og få viden om, hvorfor det at strikke er en genvej til opmærksomhed og stop for tankemylder. Ja, faktisk er det ”magic”.