Billetten er kun gyldig med partout- eller dagsbillet
Kom og mød Katrine Hannibal til denne hyggelige strikkesalon. Katrine vil underholde med historier fra hendes eget liv som strikkedesigner hos Önling. Hvordan er processen når et design bliver udviklet? Hvad kræver det egentlig at være udgive en strikkeopskrift og hvordan ser en hel almindelig uge ud for Katrine. Du skal bare slå dig ned, strikke, lytte og hygge dig. Der vil også være rig mulighed for at stille spørgsmål.
Der serveres kaffe og kage undervejs.
Katrine Hannibal er kreativ direktør og strikkedesigner hos Önling. Hun er hovedkraften bag alle Önlings egne strikkedesigns og strikkeopskrifter.
Til alle events på Schackenborg Slot er der indbygget, at der kommer en slotsguide forbi eventet og giver en introduktion til Schackenborg slot.