Workshop

Dogmestrik med Hedestrik

Dato og tid: 23.10.26 kl. 13:00 – 16:00
Lokation: Klægager

Dogmestrik er en metode, hvor man på meget få trin går fra at have ubearbejdet råuld til at have et færdigt produkt mellem hænderne. Vi strikker med vestjysk spælsau, som har meget lange fibre, der gør det muligt at strikke uden forarbejde, og så har det de smukkeste farver.

Pris pr. person:
595 DKK
Ekskl. gebyr
Køb billet
Billetten er kun gyldig med partout- eller dagsbillet

Beskrivelse

Dogmestrik forbinder sig til gammelt håndarbejde, og der opstår naturligt en relation til materialet. I løbet af workshoppen fortæller vi om uldtyper, uldens egenskaber og brugsområder. Vi fortæller om, hvordan får, landskab og tekstil hænger sammen. Vi sætter fokus på kulturarv og på nyskabelse.

Hvis bare man kan strikke ret, kan man komme og være med.

I Hedestrik vil vi gerne sætte fokus på al den uld, som ligger ubrugt hen som et restprodukt hos fårebønder. Vi arbejder for at tilgængeliggøre uldhåndværk som dogmestrik og vådfilt med dansk rå uld.

Deltagerne får alle 100 g uld (værdi 65 kr) til et par håndledsvarmere eller et andet mindre projekt. Der er mulighed for at tilkøbe uld, hvis man ønsker at strikke noget større.

Der serveres kaffe og kage i forbindelse med workshoppen.

Billetprisen er ekskl. gebyr på kr. 15,- der dækker billet- og transaktionsgebyr.
I kalenderen vises prisen inkl. gebyret.

Deltagere skal medbringe

Strikkepinde str. 3-8.

Hedestrik

Om underviseren

Hedestrik er et uldfællesskab, som underviser i uld, dogmestrik, plantefarve og filt. Hedestrik ønsker at udbrede brugen af dansk uld gennem tilgængeliggørelse af uldhåndværk. Gennem deres workshops, sætter de fokus på al den danske uld, der alt for ofte ligger ubrugt hen som restprodukt hos fårebønderne – faktisk bliver over halvdelen af den brændt. I Hedestriks undervisning sætter de fokus på uld i et miljø- og klimaperspektiv, og ønsker at udfordre den kommercielle garnproduktion. Arbejdsgangen med uld sker oftest på store fabrikker og langt fra forbrugeren. Hedestrik vil gennemsigtiggøre produktfremstillingen og give folk en fornemmelse af at de selv kan.

Se også ...

Schackenborg Slot
Workshop
1065 DKK
lørdag 24. oktober

”Gør dit strik til et statement!”

På denne workshop skal vi på opdagelse i Hønsestrikkens rebelske mønsterverden.

Der vil blive undervist i sammensætning af mønstre og farver i den klassiske Hønsestrik, og få gennemgået strikketeknikker inden for flerfarvet strik.

Højer Designefterskole
Workshop
475 DKK
søndag 25. oktober

Lær at lave dine egen knapper i samme garn som dit strikketøj. Vi bruger en polyester skive som base for vores knapper.

Vestergade 43
Workshop
400 DKK
søndag 25. oktober

Selvom vi kan finde ro, når vores hænder er beskæftiget med et strikketøj eller andet håndarbejde, kan de tunge tanker og stress alligevel fylde. Hvad kan man gøre, mens man strikker, for at få ro på tankerne? Hvilke lette teknikker er der til at stilne sindet?