Billetter
Køb din billet til Masker i Marsken og bliv en del af vores strikkefestival, hvor vi omfavner et ældgammelt håndværk med trends indenfor håndarbejde og livsstil. Her er der både plads til gode, gammeldags strikkedyder og nye stilarter indenfor strikning og håndarbejde.
OBS: Billetter købt med kontanter, kort eller MobilePay på festivalpladsen koster kr. 25,- ekstra.
Vi anbefaler, at du køber din billet online.
Partoutbillet
Fri adgang alle dage
Denne billet giver dig adgang til festivalen alle tre dage. Du får desuden adgang til vores venues, hvor der vil være mulighed for at købe garn og opleve arbejdende værksteder, pop-up events, samt et væld af strikkecaféer, hvor du kan strikke og hygge med de andre deltagere.
Børne- og ungebillet
Gratis entré til børn og unge
Børn under 18 år (under 12 år i følge med voksen) og unge under 25 år med gyldigt studiekort, får gratis adgang til Masker i Marsken.
Du henter en gratis billet via linket herunder og medbringer billetten på telefonen, når du ankommer til Masker i Marsken. Så får du den byttet til et armbånd.
Kirkekoncert med Bye Bye Brenda
Bye Bye Brenda skriver sange, med en intim stemning, som går dybt og rammer bredt. Inspireret af navne som Kacey Musgraves, Bon Iver og Phoebe Bridgers.
Duoen har spillet en lang række koncerter i 2025 og har flere planlagt til foråret 2026. Nu er vi rigtigt glade for at have dem på plakaten til Masker i Marsken 2026.
Dato: 24. oktober 2026
Tid: kl. 20.00
Sted: Løgumkloster Kirke
Dagsbillet
Fri adgang én dag
En dagsbillet giver dig adgang til festivalen enten fredag, lørdag eller søndag. Du får adgang til vores venues, hvor der vil være mulighed for at købe garn og opleve arbejdende værksteder, pop-up events, samt et væld af strikkecaféer.
Salg af dagsbilletter starter 15. august 2026
Arrangementer
Køb adgang til arrangementerne på festivalen
Deltag i en eller flere af vores mange workshops, foredrag eller events. Husk at din billet til en workshop, et foredrag eller et event kun er gyldig, hvis du også har en partout- eller dagsbillet til Masker i Marsken.
Programmet offentliggøres i marts 2026
Gavekort
Glæd familie, venner, & kollegaer
Nu er det muligt at købe gavekort til Masker i Marsken. Gavekortet kan bruges på alle Masker i Marskens arrangementer, du vælger om modtageren selv skal kunne vælge mellem entrebilletter (partout og endagsbilletter) og workshops eller om du vil vælge et særligt arrangement.
Gavekortet bliver tilsendt på mail i flot design.
Hvor er
Masker i Marsken?
Masker i Marskens festligheder finder sted på flere forskellige lokationer rundt i hele Tønder Kommune, blandt andet i Højer, Ballum, Tønder, Skærbæk og Løgumkloster. I vores programoversigt kan du se mere præcist, hvor alle arrangementerne finder sted.
UDSTILLEROMRÅDER:
Væveriet & Multisalen
Søndergade 21, 6280 Højer
Knitters' Space på Kiers Gaard
Søndergade 12, 6280 Højer
