Beskrivelse
I foråret 2026 har en gruppe lokale sangere og musikere været på tur med et alsidigt og festligt program, der hylder Kim Larsens fantastiske musikunivers. Koncerten blev spillet for fulde huse fem steder i Tønder Kommune, og overalt var publikum begejstret. Nu vil nogle af de medvirkende fra forårsturen genopføre uddrag af programmet i Emanuel fredag den 23. oktober.
Bag koncertrækken står foreningen Musik på Tur, der er et nyt musiksamarbejde mellem fem spillesteder i Tønder Kommune. Udover at tilbyde gode oplevelser til publikum er formålet med samarbejdet at styrke fællesskabet og fremme interessen for at optræde med sang og musik. En ny koncertrække i 2027 med et nyt musikalsk tema er under planlægning.
For at gøre denne særlige Kim Larsen-aften i Sønderjylland ekstra festlig serverer vi en menu med et bredt udvalg af udsøgte lækkerier fra landsdelens alsidige køkken.
Et forandret Emanuel
Siden Masker i Marsken sidste år er der sket meget i Emanuel. Huset er blevet totalrestaureret udvendigt og gennemisoleret indvendigt, og bygningen fra 1909 fremstår nu flottere og skarpere i bybilledet end nogensinde.
Forbedringerne har kostet godt to mio. kr., og pengene er hovedsageligt skaffet til veje gennem en lokal indsamling og med støtte fra både fonde og det offentlige. Det vil Emanuels formand, Tove Tersbøl, fortælle mere om ved arrangementet.
Køb billet